Log In
Kom i gang

Hvad er micro-influencers, og hvorfor bruger brands dem?

Astrid Dam Schiøller
Mit navn er Astrid. Jeg er Cand.Public og opererer som Marketing Manager & Content Lead hos Make Influence.

Del dette:

Indhold

Micro-influencers er en kategori af influencers, der typisk har færre følgere, men større gennemslagskraft og højere troværdighed. De kan derfor være en stærk markedsføringsstrategi for din virksomhed. Her kan du læse om micro-influencers og om, hvordan de kan give jer mere salg og eksponering. 

Hvad er en micro-influencer?

En micro-influencer er en influencer med under 15.000 følgere - og gerne over 5.000 følgere. De er defineret af at være helt almindelige mennesker, der har opbygget en følgerbase på deres Instagram, der typisk er baseret på deres passion, som tydeligt fremgår. Det kan for eksempel være mad, rejser, mode eller lignende. 

Hvad de micro-influencers har, modsat mega influencers, som eksempelvis Irina Olsen, er en endnu større troværdighed, og de er oftest nemmere at relatere til. De minder i højere grad om en god ven eller veninde, og deres følgere kan identificere sig med vedkommende. Dette betyder, at følgerne oftest ikke har paraderne oppe, da det ikke er det typiske sted, man vil møde reklamer. De har desuden engagerede følgere, som har store ører, når de går til tasterne eller trykker på record-knappen. Derfor kan de være værdifulde brand-ambassadører, som kan løfte i flok. Som virksomhed handler det om at bygge en hær af micro-influencere.

Vil du læse mere om både dygtige micro-, macro- og mega-influencers, kan du downloade vores liste over danske influencers lige herunder. 

Download liste over danske influencers

 

Micro influencers

 

Markedsføring gennem ”venner” 

Undersøgelser viser, at folk stoler mest på anbefalinger fra venner og familie. Den mest troværdige form for markedsføring er derfor gennem andre mennesker. Dette kræver selvfølgelig, at det er gennem personer, som modtageren stoler på og ser som en troværdig kilde til anbefalinger. Ud fra dette udspringer influencer marketing gennem micro-influencers. De er det tætteste, du kommer på markedsføring gennem ”en ven”. 

Du kender det sikkert godt - en virksomhed går ud på de sociale medier med en annonce, der siger, at de er de bedste på markedet, og at alle bør bruge deres produkt. Selvfølgelig synes virksomheden selv, at de har det bedste produkt, men de fleste ved også godt, at det ikke altid er den fulde sandhed. Alt er relativt. Derfor er det LANGT mere troværdigt, når det kommer fra en ven, veninder... eller en influencer, som du følger trofast. Her kan du nemlig hurtigt gennemskue, hvis personen pludselig anbefaler et produkt, der ikke falder dem naturligt. 

Vil du opnå flere salg med influencer marketing? Start en 30-dage gratis  prøveperiode i dag!

Fordele ved markedsføring gennem micro-influencers 

Denne “venne-tilgang” giver flere fordele i din influencer marketing. Fordi micro-influencers ofte er nemmere at relatere til, har de også en højere engagement rate. Dette gennem flere likes, som er den klassiske faktor at se på, men også i højere grad gennem kommentarer, delinger og direct messages.  

Et højt engagement er en af de vigtigste faktorer for en god influencer – uanset størrelsen af følgerbasen. Engagement viser interesse og til dels loyalitet. Én ting er, at like et billede, men at kommentere eller dele et billede – dét viser oprigtig interesse – og med mange af sådan nogle følgere, er man godt på vej som influencer.  

Den oprigtige interesse er vigtig, da den skal gøre influencerens ”produktanbefalinger” til salg, og det kræver, at følgerne finder influenceren både troværdig, men også interessant og som én, de ser lidt op til/til dels ønsker at efterligne lidt. Succesfulde micro-influencers har derfor stor indflydelse på deres følgeres købsbeslutning. 

Micro influencers er oftest ikke kendte ansigter, og de har derfor opbygget deres følgerskare ud fra deres personlighed og billeder, deraf oftest en niche – mad, mode, rejser eller lidt af det hele - og dette gør deres følgerbase meget mere loyale og interesserede. De har oftest opbygget deres følgerskare over flere år, og folk har valgt at følge netop på grund af det indhold, influenceren deler. Dette gør også micro-influencerens følgerbase til et mere ”fokuseret publikum” og deraf gruppe af potentielle kunder for produkter, der lige netop passer ind i dette univers. Det gør deres følgerskare meget interessant for en virksomhed, der matcher de demografiske faktorer for følgerne, men også influencerens niche. 

Download white paper med uundværlig influencer data

 

Som tidligere nævnt har micro-influencerens følgere ikke paraderne oppe i samme grad som, hvis de er inde på en stor influencers profil. Hos micro-influenceren forventes det ikke, at man er udsat for reklame. Typisk vil micro-influencerne også arbejde med færre virksomheder, der gør profilen mindre ”reklamebesat”. Det betyder, at en promoveringspost ikke drukner i andre kommercielle opslag. 

Ydermere vil micro-influenceren oftere tage samarbejder, der passer under profilens øvrige fokus. Derfor vil der ikke i så høj grad opstå mis-match mellem influenceren og det promoverede produkt. Alt dette er med til at opbygge og bevare micro-influencerens troværdighed. 

 

Liste over danske influencers

 

Det succesfulde samarbejde med micro-influencers 

Når du som virksomhed samarbejder med en micro-influencer, skal du derfor gøre alt for at bevare og værne om influencerens troværdighed. Du har valgt at samarbejde med denne influencer af en årsag og skal derfor tillade en del frihed i, hvordan de ønsker at promovere. For at de kan bevare tilliden fra deres følgere og opretholde deres høje troværdighed, er det vigtigt, at de promoverer det givne produkt på en naturlig måde for dem. De skal lade produktet være en naturlig del af deres feed og stories. Billederne og det øvrige content skal være i tråd med deres generelle stil. Derfor kommer man længst med ikke at stille alt for mange krav over for micro-influencers, men man kan selvfølgeligt altid komme med nogle overordnede retningslinjer eller gode råd

Influencer marketing med brug af micro-influencers fokuserer på interaktionen mellem influenceren og dennes følgere og i høj grad, hvor god denne er. For jo bedre interaktionen er, jo bedre engagement. Man skal hele tiden se influencerens indhold som en form for kommunikation, og følgernes svar igennem likes, kommentarer og delinger afgør, hvor vellykket kommunikationen foregår – for man ønsker jo netop en dialog og ikke en monolog. 

Ved brug af micro-influencers vil det ofte være fordelagtigt at bruge flere influencers til én kampagne. Dette vil typisk gøre din kampagne længerevarende og give mulighed for at få vist dit produkt i forskellige unikke sammenhænge.  

 

Micro influencers

 

Find en micro-influencer platform

Samarbejde med influencers skaber stor værdi, men det tager lang tid at gøre det selv uden hjælpemidler. Du kan derfor med fordel bruge en micro-influencer platform, der gør kommunikationen lettere, samt skaber nemt overblik over, hvor meget kommission, I skal udbetale

Der findes flere platforme på det danske marked, men her på vores blog vil vi selvfølgelig slå et slag for vores egen løsning. Make Influence er Danmarks eneste influencer platform, der primært fokuserer på performance.

Vi tror ligeledes på data, og at beslutninger altid skal tages på baggrund af dem. Derfor får du med det samme adgang til vores influencers data fra Instagram. Her vælger du nemt den rette micro-influencer til dit produkt, og du kan hele tiden følge med i kampagnen og den efterfølgende udbetaling af kommission. 

 

Vil du i gang med micro-influencer marketing i dag? Så kan du lige nu oprette en gratis konto hos os. 

Vil du opnå flere salg med influencer marketing? Start en 30-dage gratis  prøveperiode i dag!

Emner:
Del dette post:
Skriv en kommentar
Tilmeld dig vores blog

Tilmeld dig vores blog og få en e-mail hver gang vi poster nye blogindlæg omhandlende influencers og influencer marketing.