By Husted er en nyere webshop med modetøj til kvinder startet af kæresteparret Cecilie og Ali. De har fokus på at være personlige i alt, hvad de gør og at møde deres kunder i øjenhøjde. Cecilie står for indkøbet og udvælger styles, der bærer præg af den nyeste mode fra deres udvalg af bestseller brands.
By Husted er tilknyttet Make influence Self Service-løsning. Dette betyder, at de har adgang til alle platformens funktioner, men selv ønsker at skabe deres egen succes med influencer marketing. De tilmeldte sig Make influence, da de fandt det interessant, at man kunne måle influencernes resultater. De havde tidligere haft lidt erfaring med influencer marketing, men det var først, da de indgik i et samarbejde med Make Influence, at de virkelig fik øjnene op for potentialet.
“Det var interessant, at man kunne få lov at sortere og gå i dybden med de mange influencers og se deres data, så vi ikke bare sender tøj ud forgæves - men har mulighed for at sortere fra og så holde fast i de gode.”
Fokus på det gode samarbejde
De fortæller, at det lige tog et par måneder at komme ordentligt i gang. Det handlede for dem om først og fremmest at forstå processerne, men også at skabe en god relation til influencerne samt at forstå, hvilke samarbejder der gav mest mening for begge parter. Det krævede lidt tålmodighed i starten, men nu oplever de, at jo flere dedikerede influencers de finder, jo større succes har de med deres salg. I hele deres forretning har By Husted stort fokus på det personlige, hvilket går igen i deres valg af influencers.
“Vi vil have et bånd til vores influencers. Vi skal kunne stole på dem, og samarbejdet skal også betyde noget for dem”.
De ønsker influencers med personlighed og med en profil, der tydeligt viser interesse i mode og livsstil, men også gerne deler mere personlige ting – influencers, som den almindelige dansker kan relatere til. By Husted har erfaret, at de ikke ønsker at stille mange krav til influencernes promoveringer for dem.
“Vores eneste krav er, at de viser tøjet. De skal selv have lyst til det, og derfor får de også selv lov til at styre det – de skal også brænde for at sælge!” .
Influencer marketing som primær marketingaktivitet
Influencer marketing har været så effektivt, at de nu har valgt at skære ned på andre marketingaktiviteter og kanaler, da hele 44% af salgene kommer igennem influencer marketing. Ydermere giver instagram en meget bedre konvertering, end de har oplevet på andre kanaler, og deres konvertering er da også allerede steget mærkbart. Instagram giver mulighed for at forkorte kunderejsen, da der ikke er langt fra at se en smuk kjole på en influencers story, til at den ligger i kurven klar til betaling – med hjælp fra swipe-up. Med deres succesfulde influencer marketing har de også måtte øge fokus på deres mobilversion af deres hjemmeside, da langt størstedelen af salgene nu kommer fra instagram og derfor leder folk ind på shoppen fra deres mobil.
By Husted forventer fortsat stor vækst og glæder sig til at kunne få flere nye mærker ind på deres shop i fremtiden.
Skal du være vores næste success case? Opret dig hos Make Influence i dag.
Skriv en kommentar