- Hvordan du finder de bedste influencers i Danmark
- Find en influencer, der matcher din målgruppe
- Danske mikro influencers
- Danske makro influencers
- Danske mega influencers
Hvis du ikke lige kan finde tiden til at læse hele det her indlæg igennem, så kan du også downloade vores white paper:
I de seneste år har influencers vist sig at være vigtige spillere i forhold til online marketing. Mange influencers i Danmark har rigtig mange følgere, som de har direkte kontakt til via deres sociale medier og online platforme. Hver influencer er forskellige og har deres individuelle målgruppe, og det er derfor vigtigt, at du laver en god research, inden du hopper hovedkulds ud i et samarbejde. Mange tror nemlig, at et følgerantal er en indikation på, hvor god en influencer er, men det er falsk fakta! En influencer med 10.000 følgere kan nemlig sagtens have lige så mange eksponeringer og omsætte for lige så meget, som en influencer med 100.000 følgere. Vildt ikke?
Én ting, der er helt sikkert, er, at den tætte kontakt, som mange danske influencers har til tusindvis af følgere, udgør en fantastisk mulighed for virksomheder i form af influencer marketing. Så hvorfor ikke gøre brug af den? Med det rigtige samarbejde med den rigtige influencer, har din virksomhed nemlig mulighed for at få flere kliks og booste jeres salg. Som nævnt, er det dog ekstremt vigtigt at kigge ind i deres demografi, inden du opsøger et samarbejde. - ellers kan du nemt risikere at brænde nallerne.
I dette indlæg bliver du (forhåbentlig) klogere på, hvilke danske influencers der er populære og klarer dig godt – og hvordan vi hos Make Influence hjælper dig med at få mest muligt ud af jeres influencer-samarbejder - alt sammen baseret på nøje udvalgt data.
Hvordan finder du de bedste influencers i Danmark?
... Er sikkert et spørgsmål, du brænder inde med. Og det vil vi selvfølgelig hjælpe dig med at svare på i indlægget.
Hos Make Influence mener vi, at en god influencer marketing kampagne både skal skabe værdi for jer som virksomhed og for den relevante influencer. Derfor støtter vi både virksomheder og influencers og hjælper jer med en god kontakt og med at måle jeres fremskridt.
På Make Influences blog kan du blive meget klogere på, hvordan din virksomhed kan bruge influencer marketing, og hvad det kan gøre for jeres salg. Men inden du kan begynde at planlægge en god kampagne og salgene kan vælte ind, skal du selvfølgelig finde frem til, hvem der kunne være din optimale samarbejdspartner.
Og det er din heldige dag! Vi samarbejder nemlig med mange af de største og bedste influencers i Danmark. Derfor kan vi både hjælpe dig med at finde det bedste match og med at få et godt samarbejde op at køre.
Okay, det var et forsøg værd, men hvis du ikke føler dig helt klar til at oprette en gratis konto endnu, så læs endelig videre. Måske du har opbygget lidt mere mod, når du er nået længere ned i indlægget. Nå, back on track.
Find din målgruppe og brug den
For at finde den rette influencer for dit brand, skal du være helt skarp på, hvad dit brand repræsenterer, og hvem din målgruppe er, så du kan ramme de rette forbrugere. Ellers kommer du nemt til at bruge unødvendigt meget tid og penge på at skyde med spredehagl i din markedsføring. Inden du går i gang med din influencer marketing, bør du altså få defineret din målgruppe, kigge ind i målgruppens demografiske træk m.m. Her er data din bedste ven, når du skal finde din købspersona!
Vi kan slet ikke understrege nok, hvor vigtig målgruppen er i forhold til influencer marketing - hvis du ikke har styr på din målgruppe, kan du sammenligne det lidt med en julemiddag uden brun sovs.
Og det går selvfølgelig begge veje. Hvis jeres virksomhed samarbejder med en influencer med en helt anden målgruppe end jeres, så vil sovsen mangle, og jeres kampagne vil sikkert ikke få særlig stor succes med din influencer marketing.
Det er ærgerligt for jer, men også for influenceren. Influenceren spilder nemlig sin tid, imens I ikke får noget ud af jeres investering. Netop derfor er det så vigtigt, at I finder en dansk influencer, som matcher jeres målgruppe. Du kan med fordel læse vores blogindlæg om månedens top influencers - måske der er én eller flere, der passer til dit brand.
For at opsummere skal du altså finde ud af, hvem din primære kunde er, og der er heldigvis flere gode værktøjer, du kan benytte i processen, som f.eks. Google Analytics, Instagram og Facebook.
Du kan også downloade vores supernemme template, som du kan benytte til at finde frem til din købspersona.
Sammenlign din målgruppe med influencerens
At være influencer kan betyde mange forskellige ting. Rigtig mange influencers bruger i dag Instagram som deres primære kommunikationsplatform. Det skyldes blandt andet også, at Instagram er effektiv i forhold til influencer marketing. Men der er også nogle, som driver en separat blog eller er aktive på Facebook.
Desuden kan en influencer blogge om forskellige emner. Det kan være alt fra mode, livsstil og sundhed til familieliv, husbyggeri eller madlavning. Deres brugergruppe kan desuden variere i forhold til køn, alder og demografi. Hvis din virksomhed skal have det størst mulige output af jeres kampagne, skal I... Hvad tror I, vi nævner nu? .... selvfølgelig samarbejde med en influencer, hvis brugergruppe matcher jeres kundesegment.
Som kunde hos os hjælper vi jer med lige netop det. Vi samler nemlig al den information, I skal bruge – både om virksomhedens egen målgruppe og om de forskellige influencers. Data er din bedste ven, når du arbejder med influencer marketing!
Hvis du vil have et indblik i, hvilken data du bør være ekstra opmærksom på og en begrundelse herfor, så kan du downloade vores white paper med en masse lækker data to watch.
Mikro, makro, mega a' hva' for noget?
Nej, vi er ikke tilbage i matematiktimen på handelsskolen. Men når vi taler om influencers i forbindelse med influencer marketing, opererer vi også med begreberne mikro, makro og mega influencers, som er de kategorier, influencerne falden inden for og er primært baseret på antallet af følgere. Måske du har hørt begreberne før, måske ikke? Men vi får ofte spørgsmålet om, hvilke influencer-grupper der præsterer bedst - dem med få følgere eller dem med mange følgere. Og hold nu fast - der er ikke noget facit her. Skuffet? Don't be. Det er nemlig på ingen måde en afgørende faktor, om du vælger at gå med den ene eller den anden målgruppe - uuh eller måske et mix? Lige meget hvad, så vil vi herunder give vores bud på nogle dygtige influencere fra hver kategori.
Mikro influencers
Mikro-influencers er typisk den gruppe af influencers, som har den mindste følgerskare (5.000 - 10.000 følgere). Det skyldes ikke, at de ikke er lige så dygtige som dem med flere følgere. Mikro-influencers opererer nemlig tit inden for et mere snævert emnefelt eller en niche, som de har noget relevant viden om eller erfaring inden for.
De har engagerede følgere, som har store ører, når de går til tasterne eller trykker på record-knappen. Derfor kan de være værdifulde brand-ambassadører, som kan løfte i flok. Som virksomhed handler det om at bygge en lille hær af mikro-influencers.
Og vidste du, at selvom mikro-influencers har færre følgere, har de som oftest et højere niveau af ekspertise? Den er god nok.
Louise El-Tannoukhi
Blogger om morrollen, sund livsstil og fashion.
- Instagram: @louiseslivsstil
- Følgerantal: 8.800
- Eksponeringer: 922,9k
- Rækkevidde: 129,5k
Maria Krogh
Blogger om livet som ung mor og som medvirkende i TV-programmet “De unge mødre”.
- Instagram: @_mariakrogh_
- Følgerantal: 9.300 følgere
- Eksponeringer: 509,7k
- Rækkevidde: 59,6k
Marlene Lentz
Blogger om fashion, sund livsstil, familieliv og beauty.
- Instagram: @marleneclentz
- Følgerantal: 9.300 følgere
- Eksponeringer: 707,3k
- Rækkevidde: 60,5k
Skriv en kommentar