Log In
Kom i gang

Guide til affiliate marketing i 2023

Astrid Dam Schiøller
Mit navn er Astrid. Jeg er Cand.Public og opererer som Marketing Manager & Content Lead hos Make Influence.

Del dette:

Skal din virksomhed til at markedsføre gennem affiliate marketing for at nå ud til større og nye målgrupper?

Eller er du en influencer, som leder efter ærlige samarbejdspartnere, der udbetaler rigtige penge og ikke mel og knækbrød?

Så er du kommet til det rette sted. I dette blogindlæg dykker vi nemlig ned i affiliate marketing.

Denne type markedsføring er ideel for både virksomheder og influencers, da den sikrer konkrete resultater på bundlinjen, og faktiske penge på kontoen. 

Dette blogindlæg er både til dig, som er helt ny på området, eller som blot leder efter inspiration til dit næste affiliate samarbejde.

Du vil blive klogere på følgende emner:

  • Hvad er affiliate marketing?
  • Hvem er involveret i affiliate?
  • Hvordan ser et affiliate link ud?
  • Hvordan du kommer i gang med affiliate marketing - som influencer og som virksomhed
  • 3 former for affiliate marketing-aftaler mellem influencer og virksomhed
  • Affiliate marketing for influencers: Sådan tjener du rigtige penge — og ikke goodiebags
  • Affiliate marketing for virksomheder: Undgå at betale for reklame der ikke skaber konkrete resultater 

campaigns_traffic_comp-1

 

Hvad er affiliate marketing?

Affiliate marketing er en form for digital marketing, hvor virksomheder betaler personer (affiliates) for promovering af produkter.

Virksomheden opretter unikke links til deres produkter, som affiliates kan poste på deres kanaler. 

På den måde kan virksomheden tracke, hvor kunderne kommer fra, og dermed hvilke affiliates der har gjort god reklame.

Alt afhængig af aftalen mellem virksomhed og affiliate vil hvert salg via det unikke link resultere i en kommission

Derfor kaldes affiliate marketing også kommissionsbaseret marketing — eller resultatbaseret marketing.

Influencers vil også typisk kunne kaldes affiliates. Meget af deres arbejde består jo netop i at promovere virksomheders produkter til deres følgere.

Vil du opnå flere salg med influencer marketing? Start en 30-dage gratis  prøveperiode i dag!

De 4 aktører i affiliate marketing

I enhver affiliate aftale er der 4 parter. Det er hver især mennesker eller virksomheder, som får noget ud af aftalen og som sikrer, at den fungerer. Det er også den model som Make Influence som platform sikrer fra start til slut.

De 4 aktører er:

Annoncøren

Det er virksomheden, der ønsker flere salg. Ofte vil det være en webshop eller service-virksomhed, som hårdnakket går efter at få flere kundehenvendelser. Typisk fungerer det ved, at virksomheden bruger et affiliate-netværk eller en platform som Make Influence til at finde de rette affiliates

Netværket eller platformen

Et affiliate netværk er traditionelt en virksomhed, der forbinder annoncører med de rette influencere, så de kan nå ud til de ønskede kunder. Opgaven for platformen består i at facilitere hele samarbejdet ved at lave de rette links, tracke salg og besøg, og derefter aflønne ud fra den aftalte kommission.

Du kan læse mere her om hvordan Make Influence sikrer bedre content, performance og ROAS gennem influencer marketing.

Affiliate eller influencer

Er udgiveren, som lokker kunderne til. For Make Influence er det Instagram-influencere som via skarpt content når ud til de rette kunder. I mere traditionel forstand omfatter det også blogs og andre typer af udgivere. 

Kunden 

Er den person, der i sidste ende besøger annoncørens hjemmeside og køber en vare. Det gøres typisk ved at klikke på et affiliate link, som så kan spores. På den måde sikres at annoncøren får det rigtige samarbejde med en influencer som kan ramme lige præcis deres målgruppe.

Hvad er Affiliate links og 

hvordan

Affiliate linket er hvor magien sker. Det er via det link, som skabes ud fra hver kampagne, influencer og annoncør, at det er muligt at spore salg og udbetale kommissioner. 

Affiliate marketing forklaring

Som set ovenfor består et affiliate link typisk af fire dele:

  1. Netværket eller platformen, som står for samarbejdet
  2. Et særligt ID der viser hvilken influencer eller affiliate det drejer sig om
  3. Et unikt ID, der fortæller hvilken kampagne det tilhører
  4. Og sidst vil vi ofte se den hjemmeside, det drejer sig om.

Influenceren eller affiliaten placerer linket i deres blogtekst eller på deres Instagram. Når en kunde klikker på linket, bliver de sendt videre til den rette side. Når de så foretager et køb er platformen i stand til at spore det.

Afhængig af netværket eller platformen kan det se meget forskelligt ud. Men du vil næsten altid se to faste bestanddele: kampagne og influencer ID. 

Du kan se hvordan du får et influencer link lige her.

Hvordan starter jeg med affiliate marketing?

Vi kan selvfølgelig ikke komme uden om, at vi mener du skal bruge Make Influence som din platform. Men uanset om du er influencer eller virksomhed, så er der et par skridt du skal tage inden du skriver dig op.

Hvis du er affiliate eller influencer…

Et af de første skridt du skal tage er at sikre, at du har et tilpas stort netværk at nå ud til. Der er ikke nogen nedre grænse for hvor få følgere du kan have, før du kan begynde at tjene penge. Men som huskeregel skal man have mindst 5.000 følgere på Instagram, før man kan tage titlen som microinfluencer. 

Du kan læse mere om hvordan du kan tjene penge på din Instagram lige her.

Hvis du er i de spæde stadier og drømmer om at kunne leve af at være influencer, så kan du også finde de 7 vigtigste råd til hvordan du får mange flere følgere på Instagram.

Hvis du er virksomhed…

Vi tror på, at de bedste affiliate- og influencer-kampagner opstår med det gode match mellem annoncør og influencer. Det handler altså ikke bare om at sætte et samarbejde op med den, der har flest følgere.

Her er 6 hovedpunkter der giver dig succes med din næste affiliate kampagne:

  1. Definer dit mål: Flere salg, trafik, kendskab?
  2. Definer dit brand og din målgruppe
  3. Vælg de rigtige influencere
  4. Hav styr på din betalingsmodel (læs mere længere nede)
  5. Slip influenceren fri
  6. Behandl influencere som unikke individer.

Opret en gratis virksomhedskonto hos Make Influence i dag

Mange virksomheder oplever en kæmpe succes med influencer marketing. Derfor har vi også spurgt tre virksomheder, hvad deres råd er til at få sat gang i salget med influencere.

3 former for affiliate marketing-aftaler mellem influencer og virksomhed

Som influencer bliver du betalt af virksomheder for konkrete resultater. 

Hvad der udgør et resultat, vil afhænge af den specifikke aftale I laver mellem hinanden.

Der vil typisk være tre slags aftaler:

  1. Pay Per Click (PPC): Du vil blive betalt for hver gang en person klikker på det unikke link, som virksomheden har givet dig.
  2. Pay Per Lead (PPL): Her bliver du betalt, for hver gang et klik på linket resulterer i en bestemt handling — det kan fx være opskrivning til nyhedsbreve, download af gratis app eller gennemførelsen af et spørgeskema.
  3. Pay Per Sale (PPS): For hver gang virksomheden sælger et produkt gennem dit unikke link, vil du tjene en bestemt procentdel af salgets værdi. Denne procentdel bestemmes i kontrakten mellem affiliate og virksomhed og vil derfor variere.

Med affiliate marketing er både virksomhed og influencer altså sikret økonomisk fremgang. 

Tip: Få sat gang i din affiliate marketing, og øg din indtjening allerede i dag — Opret en konto hos Make Influence og få kontakt til relevante influencers og virksomheder med det samme.

Vil du opnå flere salg med influencer marketing? Start en 30-dage gratis  prøveperiode i dag!


Affiliate marketing

Affiliate marketing for influencers

Det er et velkendt problem med influencer-branchen, at influencers bliver spist af med produkter i stedet for penge.

Der er for eksempel historien om influenceren Camille Maja Christensen, der blev tilbudt 12 pakker blandet knækbrød for seks blog-opslag.

Og det er bare en hån mod influencers og branchen generelt.

Derfor har Make Influence udviklet en platform, der sikrer influencers en reel løn. 

Gennem platformen får du udbetalt penge d. 1. i hver måned. Du får penge for hvert salg, du har genereret for virksomheden med dit content.

Vi har oplevet influencers tjene op til 100.000 kroner om måneden via platformen — men der er faktisk ingen øvre grænse for, hvor meget du kan tjene. 

Det afhænger alt sammen af, hvor godt dit content er til at få skabt salg for virksomheden. Og så kan du jo altid have flere samarbejder kørende på én gang. 

Opret en gratis konto hos Make Influence i dag og tjen penge på din Instagram!

 

Affiliate marketing program for virksomheder

Affiliate marketing vil utvivlsomt skabe flere salg for dig og din virksomhed. 

Influencers er professionelle content creators, og de har brugt lang tid på at opdyrke et tillidsforhold til deres følgere.

Dette tillidsforhold kan du meget nemt tappe ind i — såfremt begge parter altså orienterer sig mod identiske målgrupper, men det er vist indlysende.

Ved at tage afsæt i et etableret brand (influenceren) vil du meget nemt kunne nå ud til en trofast målgruppe. Det betyder, at der er langt større sandsynlighed for konvertering og dermed salg. 

Affiliate marketing vil desuden give dig den fordel, at du kun skal betale for faktiske salg. 

Du undgår altså at betale reklame-bureauer svimlende summer for højst tvivlsomme resultater, men benytter derimod et affiliate marketing program, som eksempelvis en datadreven platform som vi hos Make Influence blandt andet tilbyder. 

Her betaler du en procentdel af salgets værdi direkte til influenceren — smart, ærligt og effektivt. 

Hos Make Influence har vi genereret mere end 150.000 salg for virksomheder via affiliate marketing med troværdige influencers.

Ved at skrive dig op til vores service får du adgang til vores influencer-kartotek med tusindvis af influencers — men en samlet følgerskare på knap 19 millioner. 

Du kan bruge Make Influence som netværksplatform, hvor du finder dit næste samarbejde — eller du kan helt overlade influencer-markedsføringen til os. Så sætter vi vores professionelle eksperter på sagen og sørger for din succes.

Vil du have lige så stor succes med influencer marketing som PanzerGlass? Så  kan du booke en gratis demo gennemgang af fremtidens influencer marketing  platform i dag!

 

Del dette post:
Skriv en kommentar
Tilmeld dig vores blog

Tilmeld dig vores blog og få en e-mail hver gang vi poster nye blogindlæg omhandlende influencers og influencer marketing.