Log In
Kom i gang

Moms, SKAT og virksomhedsoprettelse som influencer

Astrid Dam Schiøller
Mit navn er Astrid. Jeg er Cand.Public og opererer som Marketing Manager & Content Lead hos Make Influence.

Del dette:

Dét der moms og SKAT kan for de fleste være lidt en svær størrelse. Vi vil i dette indlæg give dig svar på de mest relevante spørgsmål i forhold til emnet, så du forhåbentlig selv bliver lidt af en haj til det, når du er færdig med at læse herunder.

  

Hvornår skal du betale SKAT i forbindelse med et samarbejde? 

Såfremt en virksomhed - uagtet om det er en webshop eller fysisk butik - sender gaver eller honorarer mod en forventning om, at influenceren på anden vis reklamerer for dette, er der tale om vederlag mod ydelse, hvorfor dette vil være skattepligtigt. Du skal derfor ALTID betale skat i forbindelse med samarbejder - både når du modtager penge og produkter. Det er her underordnet, om der er tale om skriftlig eller mundtlig aftale ang. samarbejdet.  

Hvis indtægterne ikke er oplyst til SKAT af den, som udbetaler beløbet, så skal du selv tage indtægten med på selvangivelsen. Honorarer skal oplyses til SKAT af den, som giver honoraret, men det kan jo smutte. Ansvaret for at alt er med på selvangivelsen, er dit eget, og indtægten skal opgives på oplysnings skemaets rubrik 15.  

  

Hvad hvis du modtager gaver i stedet for honorar, hvordan opgøres dette? 

Du skal faktisk OGSÅ betale SKAT af de produkter/gaver, du modtager fra virksomhederne.  
Her skal der tages udgangspunkt i gaven inkl. moms. Markedsprisen vil være det, som gaven koster på gavetidspunktet.  
 
Eksempel:  

Hvis salgsprisen af produktet står til 500 kr. i webshoppen, vil det være dét, som influenceren modtager i honorar. Dette beløb skal du altså også oplyse i rubrik 15 på selvangivelsen. Selvom produktet er på tilbud på gavetidspunktet, er det stadigvæk 500 kr., du skal oplyse.  

Opret en gratis konto hos Make Influence i dag og tjen penge på din Instagram!

Moms og skat influencer


Skal der betales moms som influencer?  

Det er stadigvæk et relativt nyt område, men der ligger en sag fra SKAT om en blogger, som som udgangspunkt er en afgiftspligtig person, men ikke er momspligtig. 

Lader du dig momsregistrere, vil du dog kunne fradrage moms for de udgifter, du måtte have i forbindelse med dit arbejde som influencer. Såfremt du lader dig momsregistrere, skal du dog holde regnskab herover (bogføring). 

Det lægger op til næste spørgsmål, som du måske allerede har overvejet. 

Bør en influencer oprette en virksomhed?  

Det enkelte svar er: Ikke nødvendigvis. Det afhænger meget af den enkelte og dennes behov. Det kommer meget an på aktiviteten fra influenceren ift. modtagende honorarer og udgifter. Du skal derfor vurdere administrationen ved at have et selskab i forhold til de omkostninger og indtægter, du har. Hvis sidstnævnte er relativt minimale, så vil det nok ikke kunne betale sig. 
 
Det er et komplekst emne, og føler du alligevel ikke helt, at du er den haj til SKAT og moms, som du troede, du ville være, efter at have læse dette indlæg? Så anbefaler vi, at du kontakter Skat.dk eller din bank og rådfører dig hos dem.

Del dette post:
Skriv en kommentar
Tilmeld dig vores blog

Tilmeld dig vores blog og få en e-mail hver gang vi poster nye blogindlæg omhandlende influencers og influencer marketing.