Går du og drømmer om at blive iværksætter, men mangler gode iværksætter idéer?
I så fald kan du læse med her, hvor vi præsenterer dig for 7 gode iværksætter idéer i 2022.
Hvis du også gerne vil have oplysninger om danske brancher i vækst, kan du læse mere på vores blog om iværksætteri.
De 7 iværksætter idéer, som du her vil blive præsenteret for, er:
- Online dating konsulent
- Influencer
- Personlig træner
- Oversætter
- Hjemmerengøring
- Privatundervisning
- Kæledyrspasser
1. Online dating konsulent
Mennesker har altid haft et behov for kærlighed — og det ændrer sig nok næppe i 2022.
Hjælp unge såvel som ældre mennesker med at finde kærligheden gennem online dating portaler såsom Tinder.
Udform fængende profiltekster for dem og giv dem gode råd til tøjvalg, oplagte dating-steder og tag dem på photoshoot — naturligvis mod betaling.
Hvilke andre iværksætter idéer til online dating kan du finde på?
2. Influencer
Det er ikke nær så nemt, som du tror. Det kræver lang tids arbejde og en fokuseret indsats.
Men er du først kommet i gang med en spændende blog på fx Instagram, er indtjeningsmulighederne store.
Ved at indgå i et affiliate partnerskab med andre virksomheder, kan du tjene gode penge på at promovere deres produkter på din blog.
3. Personlig træner
Du behøver ikke at være tilknyttet noget bestemt fitnesscenter for at blive succesfuld personlig træner.
Tilbyd i stedet dine fitness-kompetencer til privatpersoner og tag ud i deres hjem og lav en hjemmetræning med dem.
Du kan eventuelt også sørge for at have diverse redskaber med for at gøre jeres session endnu bedre.
I forlængelse af at blive influencer-iværksætter kan du med fordel tage billeder af dine sessions med kunder.
Dermed opnår du lidt af begge verdener, der samtidig går ind og styrker hinanden.
4. Oversætter
Er du velbevandret i et fremmedsprog?
Én af de helt gode iværksætter idéer er at udnytte de kompetencer, du allerede besidder — fx dine sprogkompetencer.
På den måde kan du blive freelance oversætter.
Der findes nemlig mange virksomheder i Danmark — men også udlandet — der har behov for oversættelser til deres hjemmesider.
Det kan også sagtens være fra dansk-engelsk eller engelsk-dansk.
Hvis du oven i hatten sidder på viden om et bestemt nicheområde — fx lystfiskeri — vil du kunne byde ind med specialiserede oversættelser af tekster.
Og det plejer virksomheder at sætte stor pris på, da det værner om deres autoritet som ekspertkilde på området.
5. Hjemmerengøring
Stort set alle kan komme i gang med den her form for iværksætteri.
Og stort set alle mennesker i landet har brug for rengøring.
Du kan enten tilbyde din service til private kunder eller endda større virksomheder.
På den måde er du sikret et job i dit eget tempo til en helt fornuftig løn, når du først er kommet i gang.
Kombinér eventuelt dit rengøringsjob med sociale medier.
Selvom influencing og rengøring ikke just er to koncepter, man med det samme forbinder med hinanden, ligger der helt sikkert et uåbnet potentiale gemt her.
For hvem elsker ikke at se før-efter billeder af professionel rengøring?
Eller educational videoer om, hvordan man får bugt med kalk i håndvasken?
6. Privatundervisning
Igen, hvis du sidder og har nogle specielle kompetencer inden for et brugbart felt, er det bare om at komme i gang med at lære fra sig.
Med det altid stigende pres der er i samfundet for gode karakterer, kan du meget nemt finde købevillige kunder til privatundervisning.
Og igen, husk nu at medtænke sociale medier og influencing i dit iværksætteri.
En video på Instagram af bestemte opgaver, du løser sammen med dine elever, vil fungere godt.
Det giver mening, og det er win-win.
7. Kæledyrspasser
Elsker du dyr?
Så er jobbet som kæledyrspasser nok noget for dig.
Du vil blive overrasket over, hvor mange penge folk er villige til at betale, hvis deres lille guldklump bliver plejet og passet ordentligt.
Desuden går kæledyr og sociale medier hånd i hånd. Nuttede billeder af hunde er nærmest blevet en selvstændig gren inden for digital marketing.
Hvorfor ikke tappe ind i denne tendens og udbygge din SoMe-tilstedeværelse, mens du samtidig tjener penge på pasning?
Skriv en kommentar