Er du influencer? Og har du endnu ikke lavet din Instagram-konto om til en virksomhedsprofil? Så bør du læse med her. Det giver dig nogle klare fordele i dit daglige virke som influencer at have en virksomhedsprofil - ligegyldigt om du laver influencer marketing på halv- eller fuldtid.
Hvad er en Instagram virksomhedsprofil?
En virksomhedsprofil ligner på mange måder en almindelig Instagram-konto. Du kan dele indhold med dine følgere, der er spændende, inspirerende og skaber engagement. Men en virksomhedsprofil er meget mere end det.
Instagram opdaterede tilbage i 2016 deres platform, så den tilpassede sig det stigende antal brands, der brugte platformen dagligt i deres markedsføring. Den nye funktion ”virksomhedsprofil” var dengang et stærkt led i denne opdatering.
Funktionen stiller nogle helt fundamentale værktøjer til rådighed, som man får brug for, når man skal arbejde med Instagram professionelt som brand og som influencer.
Ved at have en virksomhedsprofil på Instagram får du et helt unikt indblik i dine følgere og din profils performance, som du får brug for, når du skal sælge dig selv som influencer over for virksomheder, du vil samarbejde med. Én af de største fordele ved en Instagram virksomhedsprofil er nemlig dens stærke analytics.
Her ser du et udkast af den forskellige data, der er til rådighed med en Instagram virksomhedsprofil:
En anden feature er muligheden for at oprette annoncer. Her målretter du mod en bestemt målgruppe på baggrund af deres angivne køn, alder og interesser.
Sådan laver du din Instagram om til en virksomhedsprofil
At skifte til en Instagram virksomhedsprofil tager ikke mere end et par minutter.
Herunder får du en lille guide til, hvordan du skal gøre.
Der er to vigtige ting, der skal være opfyldt, før du kan oprette en virksomhedsprofil:
- Din Instagram konto skal være offentlig
- Din Instagram konto skal være tilsluttet en Facebook-side (ikke din private Facebook-side)
- Gå til din Instagram-profil på mobilen.
- Under indstillinger vil du se et menupunkt, der hedder konto – klik på den.
- I bunden skal du nu vælge at skifte til enten en kreatørkonto eller en virksomhedsprofil.
- Du vil herefter blive spurgt om at logge ind med Facebook (Instagram er en del af Facebook). Du skal nu vælge en Facebook-side, som du vil koble din Instagram konto sammen med.
- Du kan enten vælge en side, du allerede er admin for - eller du kan oprette en side, som du bare lader være, når du har forbundet den med din Instagram konto.
- Når du har koblet din Instagram til en Facebook-side, vil du blive spurgt om kontaktinfo. Her kræves der minimum, at du opgiver én information - det kan f.eks. være en e-mail.
Herefter er der ikke andet at sige end; tillykke du har oprettet en virksomhedsprofil på Instagram!
Hvorfor kræver vi hos Make Influence, at alle influencere har en Instagram virksomhedsprofil?
Hos Make Influence kræver vi, at alle influencere på vores netværk har en virksomhedsprofil af to årsager.
Den første er, at vi helt til at starte med gerne vil sikre god kvalitet på platformen - både for influencere og virksomheder. Det sikrer vi bedste muligt ved at verificere, at alle influencere, vi lukker ind på vores platform, er rigtige mennesker og aktivt arbejder som influencere.
Derfor vil alle ansøgninger blive screenet af en Success Manager. Her vil manageren lægge vægt på den data, som er tilgængelig i Instagram Analytics gennem virksomhedsprofilen.
Det kan f.eks. være, hvor dine forskellige følgere stammer fra, og hvor meget de interagerer med din profil.
På den måde kan vi hurtigt sikre, at der ikke er influencere med for stort antal følgere, som ikke henvender sig til de virksomheder, vi har på platformen.
Den anden vigtige del er, at efter influenceren er kommet på platformen, stiller vi noget af den data fra profilen til rådighed for virksomheder, som potentielt vil samarbejde med dig.
Data som demografi, profilvisninger og antal klik til bio link er vigtige informationer for virksomheden for at identificere et godt match. Det sikrer dermed den største succes for både dig som influencer, men også virksomheden selv.
Hvorfor blive influencer?
Influencers startede i Danmark med de mange modeblogs, der spirede frem fra årtusindskiftet. I stedet for at købe glansfulde, dyre modeblade for at blive inspireret og få stiltips, kunne alle nu følge helt “almindelige” piger og fyrer, deres liv, hverdagsglimt og stil.
Så kom Facebook og kort tid efter Instagram. Den ukronede dronning af sociale medier for influencere. I et univers af smukke billeder blev det endnu lettere at dele sin hverdag og møde sine følgere.
Der er i dag mange grunde til at blive influencer. Du deler ud af dit liv og erfaringer og kommer i kontakt med mange ligesindede. Og du kan også tjene penge. Mange penge faktisk. Det hjælper vi dig med hos Make Influence via vores platform.
Det kræver, at du laver godt indhold, som dine følgere kan lide. Hvad der er godt indhold, er forskelligt fra influencer til influencer, og du får bedre og bedre føling med det, jo mere du poster.
Det gælder også om at være aktiv på Instagram. Du skal selv lægge indhold op, men også selv være aktiv på andres profiler, like andres billeder, kommentere og selvfølgelig svare på de kommentarer, du selv får. Det er nemmere, hvis du er micro influencer, end hvis du har mange tusind følgere og får mange kommentarer som for eksempel Jackie Navarro. Men det er positivt, hvis du tager dig tid til at svare på nogle af de sødeste eller mest tankevækkende kommentarer.
Modsat, hvad nogle mennesker tror, kræver det faktisk arbejde at blive influencer og få succes med det. Men til gengæld får du lov til at være kreativ, dele ud af dig selv og dine tanker og interesser samt kommunikere til og med dine følgere - og samtidig tjene penge. What’s not to like?
Vil du også være med? For at komme i gang som influencer hos Make Influence i dag!
Skriv en kommentar