Make Influence Blog

Hvad er e-commerce og hvilke muligheder giver det? I MakeInfluence

Skrevet af Astrid Dam Schiøller | 04-03-22 10:59

E-commerce er efterhånden blevet fast del af daglig tale. Kort fortalt, så oversættes e-commerce til e-handel. Det er en forkortelse af elektronisk handel - og kernen af konceptet omfatter al handel, der foregår via nettet. E-commerce og digital marketing, har åbnet op for et globalt marked, både for salg tjenester, produkter og information på internettet.  

E-commerce har mange fordele og derfor har mange virksomheder på en måde eller anden integreret e-commerce forretningsmodeller.

 

E-commerce oprindelse

Nethandel har vundet et større og større indpas på det danske marked - og selvfølgelig også det internationale marked, i de seneste par år. Men konceptet kan faktisk allerede spores tilbage til 1960'erne, da man begyndte på at kigge på EDI-løsninger, hvor information og  data blev delt elektronisk mellem virksomheder.

E-handelssteder som Amazon og Ebay, der dukkede op i 1990’erne og som udelukkende fokuserede på handel af varer på nettet, revolutionerede e-commerce-industrien. Og siden da har e-handel i højere og bredere grad påvirket den måde vi driver forretning på i dag.

Vil du opnå flere online salg med influencer marketing? Opret en konto i dag!

 

Typer af e-commerce

E-handel er i konstant udvikling, og der findes flere forskellige måder at drive e-handel på. I dagens marked er det kun fantasien der sætter grænserne for, hvad man kan handle - og hvem der kan handle sammen - på nettet. De mest gængse former for e-commerce er:


B2B (Business to Business) : Her foregår handlen af varer eller ydelser mellem forretninger. Når en producent sælger direkte til forhandlerne, betegnes dette også som en B2B-udveksling. 

B2C (Business to Consumer) : Er den mest populære form for e-commerce-model. Her foregår handlen mellem en forretning/virksomhed og forbrugeren, som køber produkter eller andre ydelser, såsom software, gennem en webshop. 

C2C (Consumer to Consumer) : Ved denne type e-commerce foregår handlen af produkter og/eller ydelser mellem forbrugerne selv. Nogle C2C e-commerce-platforme du helt sikkert kender er Ebay og Etsy


Der opstår dog hele tiden nye måder at handle på, i takt med at internettet udvikler sig. For eksempel findes der en helt ny form for e-commerce, der hedder D2C (direct to consumer), hvor et specifikt brand indgår en handlen direkte med forbrugere - uden om eventuelle forhandlere eller distribrutører. Her er abonnementsordninger et populært element.

Download vores e-bog og læs hvordan du kan vækste dit salg med influencer marketing