Log In
Kom i gang

Hvordan fungerer rabatkoder?

Rasmus Bruus Larsen
Mit navn er Rasmus. Jeg er founder og CMO i Make Influence.

Del dette:

Nedenfor vil vi forklare brugen af rabatkoder i kampagner, både hvor du finder dem, og hvordan de kan bruges, men også fordelene ved at anvende dem! 

Hvis der er en tilgængelig rabatkode, vil det stå i kampagnebeskrivelsen. Når du er tilmeldt en kampagne, kan du se det, når du er logget ind i menuen til venstre under ”Kampagner” --> ”Tilmeldte”.  

 

Influencer rabatkoder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

De kampagner, der fremgår her, er du tilmeldt, og hvis der til dem er en rabatkode, kan du se dem i samme menu til venstre, nederst, under ”Rabat koder”. Der ser du denne boks herunder, og der kan du se, hvilken virksomhed koden passer til, hvad selve rabatkoden hedder, og den aflønning der er tilknyttet rabatkoden. Aflønningen vil som udgangspunkt være den samme som i kampagnen, dvs. hvis du i kampagnen modtager 10% i kommission for alle salg, du laver, er det samme aflønning ved brug af rabatkoden. 

Rabatkoden vil altid være unik og kan nogle gange være tilpasset til dig, f.eks. ”Line10” – dette bestemmer virksomheden.

 

Influencer rabatkoder

Disse rabatkoder kan du bruge samtidigt med dit unikke link eller særskilt – de fungerer på samme måde, med at et salg, gennem dit link eller salg med brug af din rabatkode, bliver tracket og tilskrevet som dit salg. Salget registreres altså til dig, på trods af at køberen ikke er gået gennem dit link, bare rabatkoden er anvendt ved købet.  

Oftest hvis der er en rabatkode, vil dine følgere kunne få rabatsatsen gennem linket også uden brug/indtastning af rabatkoden. 

En rabatkode er selvfølgelig attraktiv i en kampagne, da alle godt kan lide at spare penge. En rabatkode kan derfor sparke godt gang i en kampagne og kan overbevise flere om køb. Men udover besparelserne for følgerne, er der andre gode fordele ved at anvende rabatkoder. 

Rabatkoder er en god ekstra mulighed for at få dine salg registreret, da man højner muligheden for registrering af salg. Især når der er tale om en rabatkode, som indeholder dit navn, f.eks. ”simone15” så kan følgerne i højere grad huske det, hvis nu de skulle komme forbi virksomhedens side uden at have gået gennem dit link. 

Ydermere er det især smart at anvende rabatkoder, hvis du er influencer med under 10.000 følgere (uden mulighed for link i story), da en rabatkode kan deles mange flere steder, end et link kan. Du kan dele din rabatkode direkte under dine billeder og i din story – modsat et link du kun kan dele i din biografi – hvis du har under 10.000 følgere.  

At kombinere brugen af link og rabatkode vil give mulighed for at registrere og generere flest salg, så benyt endeligt rabatkoden, hvis der er én tilknyttet den kampagne, du arbejder på.  

Emner:
Del dette post:
Skriv en kommentar
TILMED DIG VORES BLOG

Tilmeld dig vores blog og få en e-mail hver gang viposter nye blogindlæg omhandlende influencers og influencer marketing.